Sang er ikke så svært, alle kan lære at synge. Jeg deler sangteknikken op i 4 hovedemner som beskrevet herunder. Ved at kombinere dele af disse 4 hovedemner kan du selv sammensætte præcis den lyd, du ønsker. Herved bliver det lettere at punktrette konkrete problemer og fejl, og du kan dykke ned i teknikken hvor du har lyst og arbejde dig videre derfra.

De 4 hovedemner er:

• De 3 grundprincipper for at sikre stemmens sundhed
• 4 funktioner for at vælge det “gear” man vil synge i
• Klangfarver for at gøre klangen lysere eller mørkere
• Effekter for at opnå særlige virkemidler

De 3 grundprincipper

De 3 grundprincipper er de mest basale og grundlæggende og dermed det vigtigste at få styr på. De gør det muligt, at nå alle toner i højden og dybden (inden for den enkelte stemmes omfang), at kunne synge lange fraser, at få klarhed og kraft i stemmen, samt at undgå at blive hæs.
De 3 grundprincipper skal overholdes uanset hvilken funktion, klangfarve og effekt der anvendes. De 3 grundprincipper er:

1. Støtte

Støtte er at modarbejde diafragmas trang til at lukke den luft ud, som er blevet indåndet. Dette opnås ved at arbejde imod dens bevægelse. Under sangen skubbes musklerne i taljen eller solar plexus udad, mens maven ved navlen trækkes gradvist og sejt ind, samt rygmusklerne spændes. Lændemusklerne forsøger at få ryggen til at svaje mens mavemusklerne forsøger at udligne svajet. Herved skabes en værdifuld kamp mellem mavemuskler og lændemuskler som er en vigtig del af støtten. Støtten skal være i sej gradvis bevægelse, som om man arbejder imod en modstand, så længe der er lyd. Når bevægelsen ikke længere er sej og gradvis fx fordi man ikke kan få maven ved navlen længere ind eller skubbe musklerne i taljen eller solar plexus længere ud, er der som regel ikke mere støtte tilbage. Derfor er det vigtigt at økonomisere med sin støtteenergi så man ikke har opbrugt kræfterne og bevægelsen i utide. Brug ikke støtte før det er nødvendigt, dvs. før sangen bliver vanskelig f.eks. på en høj tone eller i slutningen af frasen. Støtte er hårdt fysisk arbejde en sanger bør derfor være i god fysisk form.

2. Nødvendigt twang

Området ovenover stemmebåndene former en tragt. Denne tragt kaldes epiglottis-hornet. Denne tragt kan antage forskellige former, hvilket har betydning for stemmen og dens klangfarve. Når man twanger gøres åbningen mindre ved at tudbruskene og den nederste del af strubelåget (petiole) nærmer sig hinanden. Herved bliver lyden klarere og tættere, og man kan øge sin lydstyrke. Der skal altid være en vis mængde twang på tonerne for opretholde korrekt teknik og for at opnå let og ubesværet stemmebrug uanset hvilken funktion, klangfarve og effekt man anvender. Dette kaldes ”nødvendigt twang”. Dette twang gør det på alle måder lettere at synge. Dette nødvendige twang lyder for de fleste slet ikke twanget.

3. Undgå fremskudt kæbe og læbespændinger

Undgå fremskudt kæbe og læbespændinger, da det ofte udløser spændinger omkring stemmebåndene, Opnå en afslappet kæbe ved at bøje hovedet bagover og placer en finger mellem overog underkæbe. Fasthold denne kæbeposition under sang. Underkæben er trukket indad i forhold til overkæben. Sørg endvidere for at åbne munden mere på høje og dybe toner end i mellemlejet.

Når man skal undgå at spænde i læberne, er det nødvendigt at lære at danne vokaler med tungen uden at ændre mundåbningens form væsentligt. Konsonanter frembringes som regel ved hjælp af spændinger i bla. læberne men da man i sang ikke hviler på konsonanter så længe som på vokaler, hindrer konsonanterne ikke sangen. Det er vigtigt hurtigt at afspænde fra en konsonant til den efterfølgende vokal.

De 4 funktioner

Al brug af stemmen kan inddeles i 4 funktioner: Neutral, Curbing, Overdrive og Edge (tidligere Belting). Funktionerne adskiller sig ved at have mere eller mindre metallet karakter. Langt de fleste sangtekniske problemer opstår pga. forkert brug af funktioner. Hver funktion har sit klanglige særpræg, og sin egen fordel og begrænsning. For at styre udenom fejl og tekniske problemer er det vigtigt at kende og beherske funktionerne og deres fordele og ulemper. Derefter at kunne skifte frit i mellem funktionerne for at udnytte deres fordele
bedst muligt. Man kan skifte hurtigt og glidende eller lave bratte skift for at opnå knæk. De fire funktioner skal trænes på hver sin måde. Husk at overholde de 3 grundprincipper uanset funktion.

Neutral

Neutral er den ikke-metallede funktion. Der er ikke ”metal” eller ”kant” på lyden. Klangen har ofte en blød karakter, f.eks. som når man synger en vuggevise. Neutral er den eneste funktion man kan lægge luft på uden at belaste stemmen. De to yderpunkter i Neutral er: “Neutral med luft” og “Neutral uden luft”:

For overskuelighedens skyld vises de sommetider hver for sig. Neutral findes ved at etablere løs kæbe.
Inden for rytmisk musik anvendes Neutral med luft ved stille passager, hvor der ønskes luft på stemmen. I klassisk musik anvendes Neutral med luft kun som en sjælden effekt. I dagligdagen anvendes Neutral med luft når man hvisker eller taler med luft på stemmen.

Neutral uden luft anvendes ofte i rytmisk musik ved passager hvor stemmen skal være uden metal og alligevel tæt og klar uden luft. I klassisk musik anvendes den af begge køn, når der synges stille, f.eks. ved pianissimo og fortyndinger (lydstyrken formindskes gradvist uden at tones kvalitet mistes). Kvinder bruger Neutral uden luft i klassisk musik, når de synger i det høje leje uanset lydstyrke. I dagligdagen anvendes Neutral uden luft når man taler forholdsvis stille uden luft på stemmen.

Alle tonehøjder, alle vokaler og alle klangfarver kan bruges i Neutral af både kvinder og mænd. Lydstyrken befinder sig for det meste i det stille område, fra meget stille (pp) til medium kraftigt (mf). Helt kraftige lydstyrker (ff) er kun muligt, når der synges i Neutral uden luft i det høje leje. I den vestlige verden er Neutral den mest anvendte funktion i sangundervisning (for kvinder), og den bruges ofte i skoleog kirkekor.

Curbing

Curbing er den halvmetallede funktion. Der er en vis mængde metal på tonerne. Curbing er den “mildeste” af de metallede funktioner. I Curbing er karakteren ofte let klagende eller tilbageholdt fx som når man klager over ondt i maven. Curbing findes ved at etablere et “hold”.

Curbing anvendes inden for rytmisk musik når der skal synges medium kraftigt med en vis mængde metal, som fx i blød soulmusik eller R&B. Curbing anvendes inden for klassisk musik, når mænd synger medium kraftigt (mf) i hele deres omfang og når kvinder synger kraftigt (f) i mellemlejet og sommetider i det dybe leje. Curbing anvendes inden for dagligdagen fx når man beklager sig eller klynker.

Mænd og kvinder kan anvende Curbing i alle tonehøjder. Klangfarven kan ændres en hel del. Alle vokaler kan anvendes. Dog skal vokalerne i det høje leje drejes mod O, ANH og E for at blive i funktionen. Lydstyrken befinder sig for det meste i mellemområdet, fra medium stille (mp) til medium kraftigt (mf). Meget svage og meget kraftige lydstyrker er ikke mulige i denne funktion.

Overdrive

Overdrive er en af de to helmetallede funktioner. Der er meget metal på tonerne. Karakteren i Overdrive er ofte pågående og råbende, fx som når man råber “hey” efter en på gaden. Overdrive findes i begyndelsen ved at etablere et “bid”. Når man taler eller synger kraftigt i det dybe leje eller i mellemlejet er det næsten altid Overdrive der anvendes.

Overdrive anvendes inden for rytmisk musik når der synges kraftigt med en stor mængde metal på tonerne, som fx i rockmusik. Overdrive anvendes inden for klassisk musik, når mænd synger medium kraftigt til meget kraftigt. (f-ff). Kvinder anvender kun Overdrive i klassisk musik, i det dybe leje. Overdrive anvendes i dagligdagen fx når man råber.

Tonehøjdemæssigt er Overdrive den mest begrænsede funktion, især for kvinder. Kvinders øverste grænse for Overdrive er D5/Eb5 og mænds øverste grænse er C5. Der er ikke nogen nedre grænse. Alle vokaler kan anvendes i det dybe leje, men i det høje leje er man begrænset til, kun at kunne anvende Æ og Å. Klangfarven kan ændres noget. Lydstyrken befinder sig for det meste i det kraftige område. Dog kan relativt svage lydstyrker opnås i det dybere leje. Jo højere toneleje Overdrive synges i, jo mere markant bliver den kraftige og råbende karakter.

Edge

Edge (tidligere Belting) er den anden helmetallede funktion. Der er meget metal på tonerne. I Edge er karakteren lys, skarp, pågående og snerrende, fx som når man efterligner et fly, der styrtdykker. Edge findes ved at twange epiglottis-hornet (ved at sige som en and).

Edge anvendes inden for rytmisk musik i visse stilarter og mest i det høje leje, når der skal synges meget kraftigt med en stor mængde metal på tonerne, som fx i heavy eller gospel. Edge anvendes inden for klassisk musik når mænd synger meget kraftigt (ff) i det høje leje, fx tenorers høje C. Kvinder anvender ikke Edge i klassisk musik. Edge anvendes inden for dagligdagen, fx når man skriger.

Edge kan bruges i alle tonehøjder af både mænd og kvinder. Kun twangede vokaler kan anvendes da det twangede epiglottis-horn er en forudsætning for Edge. Dette betyder at man, navnlig i det høje leje, kun kan anvende E, A (som i abe), Æ og Ø. Klangfarven kan kun ændres en smule. I det høje toneleje må man ikke ændre på den lyse og skarpe klangfarve. Lydstyrken befinder sig ofte i det kraftige område. Jo højere toneleje Edge synges i, jo kraftigere og mere markant bliver den snerrende karakter.

Klangfarve

Alle funktioner kan farves lysere eller mørkere, nogle dog mere end andre. Klangfarven dannes i ansatsrøret (mundhulen), som er hele stykket fra stemmebånd til mundog næseåbning. Mundhulens form og størrelse har stor betydning for klangfarven. Alle sangere har forskellige mundhuler og derfor har alle sangere deres egen særlige klangfarve. Er mundhulen stor, bliver klangen mørkere og fyldigere er mundhulen lille, bliver klangfarven lysere og fladere. Mundhulens form kan bevæges i mange retninger, og derfor har man mange muligheder for at ændre sin klangfarve.

Husk at overholde de 3 grundprincipper og behersk den valgte funktion inden du arbejder med klangfarverne.

Man kan ændre på mundhulens form ved at ændre på:

Epiglottis-hornets form

Strubehovedets position

Tungens form

Mundåbningens form

Ganens position

Velumportens (drøblens) position

Effekter

Ved effekter forstås de særlige virkemidler, der ikke er forbundet med melodi og tekst. Virkemidler der understreger sangerens udtryk eller stil. Mange af effekterne bliver dannet i ansatsrøret (mundhulen). Sangere er forskellige. Det den ene sanger skal gøre for at opnå en effekt, kan være forskelligt fra det, en anden sanger skal gøre. Derfor skal hver enkelt effekt teknisk designes til den enkelte sanger, hvor man tager højde for sangerens anatomi, fysiologi, kondition, energi og temperament.

Før man begynder at arbejde med effekter, er det vigtigt, at man behersker de 3 grundprincipper, den valgte funktion og klangfarven.

Effekter kan være: